Gå tilbage til startsiden >>

Kvalitets politik.

 Kvaliteten på Cassiopeia har rødder i organisationsmodellen, hvor rollefordeling og kompetencer følges ad. Viljen til, at ville udvikle og være med helt fremme indenfor den pædagogiske verden, samt en forpligtigelse i at give denne viden videre.

Det er Cassiopeias politik, at levere ydelser i henhold til de aftalte betingelser for anbringelsen, ud fra en professionel tilgang. At varetage de unges udviklingsbetingelser med den største faglighed og ansvarlighed indenfor området, med information, specifikation, dokumentation og evaluering.  

Dette ud fra empiri, den opdaterede teori samt med henvisning til forskning på området, med kig til vores nabolande, og den evidensbaserede viden vi kan opnå derfra.

Løbende udvikling og forbedringer anser vi for et nødvendigt parameter, for at sikre et forsat udviklende samarbejde og skabe den langsigtede tilfredshed for anbringelserne. Dette betragter vi som en forudsætning for at skabe en institution i vækst og troværdighed omkring vores arbejde.
Miljø politik.
 Cassiopeias miljøpolitik søger at integrere miljøhensyn i det daglige arbejde og løbende opsøge forbedringer på området, under hensynstagen til den pædagogiske udvikling, personale ønsker og det omgivende samfunds lovmæssige krav. Igennem kontinuerlige forbedringer på institutionen, vil vi imødekomme de fremtidige lovmæssige krav.

Indenfor de givne økonomiske rammer vil vi udvikle arbejdsmetoder og processer under hensynstagen til miljøet.

Vi vil stille oplysninger vedr. miljøpåvirkninger og miljøarbejde til rådighed for de unge vi arbejder med, samarbejdspartnere og forældre.

Sundheds politik.

Cassiopeias sundhedspolitik definerer rammerne for arbejdet med sundhed for personale og unge på Cassiopeia.

I sundhedspolitikken er der sat fokus på indsatsen, i forhold til de risici der er årsag til diverse folkesygdomme, som rygning, kost, manglende fysisk aktivitet og overvægt.

Ved at rette fokus herpå, vil vi kunne påvirke, således at de menneskelige og økonomiske omkostninger mindskes.

Politikken skal gerne inspirere til, at både unge og personale tager del i og ansvar for de aktiviteter, vi har på Cassiopeia, som rygestop, kostrådgivning, massage og fysisk aktivitet.

Vi vægter et niveau med udfordringer både i hverdagen og på ferier, der bygger på teorier omhandlende sammenhæng af motion, sund kost, samarbejde og generel sund livsstil. Dette ud fra den enkeltes sundhedstilstand.

I forbindelse med opstået sygdom eller ulykke, er alle personaler ved ansættelse tilmeldt sundhedsforsikring, resten af aktiviteterne er tilbud.

Medarbejder politik.

Cassiopeia kendetegnes ved synlig og situationsbestemt ledelse, hvilket i praksis vil sige, at der stort set altid er en repræsentant af ledelsen i dagligdagen samt at der kan sparres og handles i alle situationer. Det er af afgørende betydning at der er handlefrihed på Cassiopeia og at medarbejderne er aktive medspillere i dette forhold. Samarbejdet bliver prioriteret højt, hvilket afspejler sig i dagligdagen samt løbende processer, hvor hele personalegruppen deltager aktivt, på et professionelt niveau. Kommunikationsformen på Cassiopeia er respektfuld, med et udviklingsperspektiv for øje, hvor konstruktiv kritik er en del af hverdagen. En anden dagligdags form er humor, der bliver brugt flittigt med den respektfuldhed det kræver. 

Vi værdsætter et ordentligt miljø, dette ses i vores valg af inventar, køretøj, at der altid skal være pænt og rent, at der er friske blomster, den måde vi vælger at omtale hinanden på, den måde der ydes faglig omsorg for hinanden som kolleger. Samt den formelle del der omhandler ansættelsesforhold, hvor der bliver afsat tid til nye medarbejdere, således at de bliver introduceret på bedst mulige vis. At kontrakter, stillingsbeskrivelser, personalefunktioner samt sikkerheds – og sundhedsforhold er i orden.

Som medarbejder er man automatisk tilmeldt forskellige goder som; sundhedsforsikring med privathospitals dækning, pension, samt mdl. Tilbud indenfor massage, diætist – akupunktur.  

Cassiopeia finder det nødvendigt at man som medarbejder er indstillet på at være i et professionelt miljø, med udvikling som et parameter vi prioriterer. Det være sig indenfor professionelle områder, men også personlige udviklingsmuligheder, der kan være til gavn for Cassiopeia.

Forskellighed i alder, nationalitet, viden, uddannelse og interesseområder vurderer vi som et aktiv, der kan videreudvikles og bruges til de forskellige opgaver og personligheder vi omgiver os med. På Cassiopeia fordre det enighed i, at motivation, engagement og kvalifikationer, kendetegner en professionel medarbejder. Dertil søger vi de bedst egnede studerende og ønsker at være en kvalificeret partner til deres videre uddannelse.

Udadtil kendetegnes Cassiopeia som en professionel arbejdsplads. Vi skal gerne forblive at ligge i toppen af arbejdspladser, ud fra ovenstående, samt med den viden vi forsøger at videregive til den omverden vi står i forhold til.